|
Piet Hein udgav sin første digtsamling "Vers i Verdensrummet" i 1941, under eget navn og ikke som hidtil som Pedro eller Kumbel Kumbell(siden forkortet til Kumbel).
Siden kom digtsamlingerne "Den tiende muse", "Digte under sydkorset" og "Vers af denne verden".
Skomager bliv ved din læst.
Et sammenkog af en klassisk anmeldelse på et Piet Hein digt i perioden 1941 og frem til Piet Hein ikke skrev flere digte vil være "Hold dig til dine gruk", "Han kan jo ikke skrive om egne følelser" og "Man kan jo ikke lave lyrik af atomfysik".
Piet Hein kunne ikke selv lide digte, hvor hjerte skulle rimer på smerte, eller hvor forfatteren skulle krænge sine inderste følelser ud på papiret for at opnå en terapeutisk effekt.
Piet Hein skrev digtene udfra facination over personer i hans liv eller de ting, der omgav ham. Trods de kritiske anmeldelser, har folk købt hans digtsamlinger. Jeg husker en eftermiddag, hvor jeg sammen med Piet Hein gennemgik dagens post. En familie havde mistet deres 4 årige søn efter et langt sygdomsforløb og ønskede, at bruge et digt ("Spor", Digte fra alle årene) på en gravsten. Piet Hein blev meget rørt over, at nogen havde fundet noget i hans digt, som de kunne bruge både til at mindes deres søn med, og til at komme videre i livet med.
I enkelte digte skriver Piet Hein om sin opvækst og familie bla. i digtet "Min Mor". Piet Hein fortalte ofte om sin barndom. Den typiske fortælling fra dengang, var at han huskede, (noget af det første han iøvrigt huskede fra sin barndom), at han assisterede sin mor ved en stor øjenoperation. Han stod på en skammel og holdt patientens øje med et dertil rettet instrument, og da moderen brændte nogle kar i øjenhulen bagvæg spurgte hun, "Piet kan du lugte, her lugter af brændt flæsk". Estrid Hein havde et ønske om, at hendes søn fulgte den samme naturvidenskablige vej gennem livet, som hende selv. At han er præget af naturvidenskaben, ses i flere af hans digte. Som ung skrev Piet Hein mange lejlighedsdigte, tegnede til blade og bøger, lavede ex-libris ect. hans mor var meget betænkelig og gjorde ham tit opmærksom på, at han måtte have en uddannelse så han kunne få sig et job, man kunne leve af.
|
|
|
|
|